Udredning af rideproblemer

Når heste døjer med rideproblemer kan der være mange årsager til problemet. Der kan være tale om haltheder, rygproblemer, luftvejsproblemer og meget andet. For at udrede problemet er det nødvendigt at foretage en grundig undersøgelse af hesten sammen med ejeren/rytteren.

I forbindelse med udredning af problemet, er det ofte nødvendigt at foretage udvidede undersøgelser f.eks. med røntgen, scanning, MRI, artroskopi, endoskopi, termografi eller blodprøver.

Undersøgelser i forbindelse med rideproblemer

Ved at foretage en grundig undersøgelse undgår man at overse noget, som kunne have betydning for det problem, man har. Alle undersøgelser har værdi, også selvom de ikke viser noget abnormt, da de er med til at udelukke potentielle årsager til hestens rideproblemer.

Charlotte Almlund er fagdyrlæge med speciale i hestesygdomme, og alle udredninger af rideproblemer, vi foretager på Gundsø Dyreklinik er foretaget på baggrund af den nyeste viden inden for feltet.

Når vi undersøger og behandler din hest har du således garanti for, at det sker på et fagligt højt niveau.

Sidebar