Akut behandling
Ring i dag på telefon
46 78 70 08

Reproduktion

Klinikken grundlægger - dyrlæge Sørup Sørensen var en af pionerne som startede arbejdet med kunstig insiminering i 70´erne.


Siden har klinikken arbejdet med reproduktion af hopper og vi er fuldt opdateret med den nyeste viden på området.

Hver sæson inseminerer vi hopper dér hvor hopperne er opstaldet. Endvidere samarbejder vi på forskellige stutterier i forbindelse med tapning af avlshingste med henblik på export af sæd.

Efter opførelsen af vores nye klinik kan vi nu også tilbyde at opstalde hopper på klinikken. Hopperne undersøges flere gange dagligt med henblik på at inseminere på det helt rigtige tidspunkt. Jo tættere på ægløsningen man kan insiminere des bedre resultat opnåes.

For at opnå et godt resultat er det også vigtigt at hestene trives godt når de opholder sig på klinikken.

Vi undersøger hopperne i en såkaldt tvangsboks,- d.v.s. en speciel boks hvor hesten kan stå uden at komme til skade. Denne måde at håndtere hestene på er meget skånsom.. Eftersom hopperne typisk skal undersøges flere gange under et ophold på klinikken er dette den mest optimale måde at håndtere dem på.

Du kan allerede nu bestille plads for den kommende sæson ligesom du kan ringe og få en uforpligtende pris på den ydelse du ønsker at få udført.
Kontaktperson for dette område er Charlotte Almlund.

Hopper begynder at komme i brunst i det tidlige forår og brunstsæsonen varer indtil efteråret. Fra naturens hånd er det praktisk, idet det sikrer hopperne mod at fole i de kolde vintermåneder hvor føllet vil have svært ved at overleve udendørs.
I brunstsæsonen er hoppens cyklus på 21 dage, hvor selve brunsten typisk varer 5 dage. Cyklus´ længde er normalt meget præcis men der ses dog betydelige variationer mht. brunstens længde.

Nogle hopper er svære at observere brunst på. Det kan således være svært for ejeren at se hvornår hoppen skal sendes til inseminering. Disse hopper skal undersøges af dyrlægen, som normalt vil kunne fastslå hvornår næste brunst kan forventes,- ligesom der er mulighed for at hormonbehandle og derved "fremtvinge" en brunst på et i forvejen beregnet tidspunkt.

Alle hopper som insemineres skal undersøges for skjulte infektioner i livmoderen. Hvis der er en infektion nedsættes muligheden for at blive drægtig.  Derfor tages der en svaberprøve inden insemineringen. Der foreligger svar på prøven dagen efter den er taget. Herefter er det muligt at foretage en evt. behandling allerede i samme brunstperiode.

Når hoppen er blevet insemineret er det vigtigt at scanne den ca. 17 dage senere. På scanningen kan man se om hoppen er blevet drægtig og det er muligt at afsløre en evt. tvilling.
Tvillingfødsler skal undgåes fordi det altid giver problemer med svage føl som ofte ender med at blive aflivet. Hopper er altså ikke egnet til at få tvillinger hvilket er årsagen til at de kaster indenfor de første 4 uger,- altså inden  hesteejeren  har observerer at hoppen er drægtig.

Når hoppen er 90 dage henne er der mulighed for at tegne en følforsikring. Dette kræver en gynækologisk undersøgelse igen. Hvis hoppen håndprøves efter 90 dages drægtighed får du erstattet dit tab efter gældende forsikringsregler.

Hoppens drægtighedsperiode er ca.330 dage. Også her ser man store variationer. Selve fødslen går meget hurtigt og dyrlægen når som regel ikke frem før føllet er født. Efter fødslen bør hoppe og føl undersøges af en dyrlæge.

Hvis moderkagen (efterbyrden) ikke er afløst ca. en time efter fødslen er der tale om tilbageholdt efterbyrd. Også her kræves dyrlægeassistance idet en tilbageholdt efterbyrd kan forgifte hoppen, hvis den sidder alt for længe. Normalt er der ikke grund til panik hvis hoppen ikke har afløst efterbyrden indtil 6 timer efter fødslen, men erfaringsmæssigt må vi konstatere at den ikke afløses af sig selv hvis det ikke er sket indenfor de førs te 2 timer efter fødslen.

Du kan altid kontakte os hvis der er problemer i forbindelse med drægtigheden samt selve fødslen. Fødselsproblemer skal behandles hurtigt ellers dør føllet. Alle dyrlægerne i vores udkørende praksis er vant til at yde fødselshjælp.

Føllet skal have råmælk fra hoppen. Råmælken indeholder vigtige antistoffer som kun kan optages af føllet de første timer.
Du bør derfor følge føllets adfærd efter fødslen indtil den har pattet hos moderen. Hvis den ikke vil patte, bør dyrlægen kontaktes.

Husk imidlertid at langt de fleste fødsler førløber uden problemer
Følsæson 2011 (1.5 Mb)
Kontakt Gundsø Dyreklinik
Ring for tidsbestilling. Kontakt os på:
46 78 70 08

Telefontid mellem 08:00 og 11:00 samt mellem 14.00 og 16.00.

Klinikken er åben fra 09.00 til 17.00 fra mandag til fredag.

Emne:
*
Besked:
 
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om vores cookies her »
Gundsø Dyreklinik | Hestemarken 2 | Gundsølille, 4000 Roskilde | Telefon: 46 78 70 08 | E-mail: gd@gundso-dyreklinik.dk