Akut behandling
Ring i dag på telefon
46 78 70 08

Behandling med medicin

Som dyrlæge undersøger og behandler vi hver dag heste med receptpligtig medicin. Denne ret og pligt er i henhold til lov om værn for dyr alene tilladt for dyrlæger.

Når en dyrlæge sætter en hest i behandling, skal der laves en journal, ligesom ejeren skal have en skriftlig vejledning i brugen af medicinen
som udleveres til efterbehandling. Denne behandlingsjournal skal ejeren gemme i 5 år !!

Dyrlægen kan herefter til enhver tid oplyse dig eller en anden dyrlæge om evt. tidligere behandling, og disse oplysninger kan bidrage til en optimal behandling fremover hvis din hest bliver syg.

Mange af de midler, vi bruger til behandling af sygdomme hos heste, er ikke tilladt at bruge med mindre hesten chipmærkes, således at den fremover vil være registreret i fødevaredirektoratets database. Denne registrering sikrer at hesten aldrig kan slagtes,- hverken i Danmark eller i andre lande.

Medicinsk behandling af heste er bekosteligt; for det første er der jo ikke tilskud til medicinen ligesom til mennesker og for det andet skal der store doser til at opnå en terapeutisk effekt,- hesten vejer typisk 500 kg. og hvis man sammenligner med et menneske som vejer 75 kg. skal der altså mere end 6 gange så meget medicin til at behandle en hest

Det er således ikke ualmindeligt at en medicinsk behandling kan koste op til 100 kr. om dagen.

Dyrlægen må ikke tjene på medicinen,- og har derfor ikke nogen økonomisk interesse i at behandle din hest længere tid en højst nødvendigt.

Når vi sætter en hest i behandling med receptpligtig medicin, vælger vi altid det billigste præparat som er egnet til formålet.

Vi vælger altid at udlevere medicin til efterbehandling, hvis det kan lade sig gøre, men nogle midler skal f.eks. injiceres direkte i en blodåre eller i et led og kan derfor ikke udleveres.

I henhold til loven skal hesten undersøges af en dyrlæge inden man starter en behandling med receptpligtig medicin. Når der er stillet en diagnose, kan der iværksættes en behandling. Det er altså ikke tilladt at sætte en hest i behandling uden at have set den.

Det kan virke underligt, at vi ikke udleverer f.eks. øjensalve til en hest med øjenbetændelse, uden at have set den,- men dyrlægen har ansvaret for behandlingen, og hvis der er taget fejl m.h.t.diagnosen er det dyrlægens ansvar.

Alle disse tiltag er nødvendige for at sikre at hesten får den optimale behandling når den er syg.
Kontakt Gundsø Dyreklinik
Ring for tidsbestilling. Kontakt os på:
46 78 70 08

Telefontid mellem 08:00 og 11:00 samt mellem 14.00 og 16.00.

Klinikken er åben fra 09.00 til 17.00 fra mandag til fredag.

Emne:
*
Besked:
 
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om vores cookies her »
Gundsø Dyreklinik | Hestemarken 2 | Gundsølille, 4000 Roskilde | Telefon: 46 78 70 08 | E-mail: gd@gundso-dyreklinik.dk